Sådan startede det

Først var der en lille gruppe

I efteråret 1976 var der en annonce i Information henvendt til folk, som var interesserede i et “trivselsprojekt” i Københavns omegn. Annoncen var indrykket af to vennepar, og dem mødtes Gerd Tjur og hendes daværende mand, Keith, med. Da de kom hjem fra mødet og Gerd ringede til sin mor og fortalte om projektet, sagde Vibe: Det vil vi osse! Og sådan blev det. Efter et par måneder med heftige møder splittedes gruppen, der var uenighed om graden af  fællesskab, bl.a. fælles/private vaskemaskiner. Gruppen med familien Tjur, i alt 5 familier med børn, blev den ene gruppe. Ret hurtigt blev de enige om, at de måtte have et konkret projekt for at kunne realisere drømmen.

Arkitekt og Entreprenør

Arkitekt Bent Ortving, som boede i Farum, havde gruppen haft kontakt med fra starten. Han fandt frem til nogle mulige byggegrunde i Ballerup, i Hammersholt og i Farum. Det var absolut grunden i Farum, som var den mest attraktive, men den var der flere interesserede købere til. Nu kom Højgaard & Schultz ind i billedet, fordi Aage Tjur havde nogle gode kontakter. H&S erklærede sig villige til at købe grunden og sælge den videre til gruppen som en del af den samlede entreprise, som de anslog til at være 16,1 mio kr.

Bebyggelsesplanen

Nu fulgte en række møder med arkitekterne for at lægge udformningen af byggeriet fast. Forslaget om at lade alle køkkener og køkkendøre vende ind mod 2 store, fælles græsplæner var Ortvings og har vist sig at være vigtig i den daglige ”trafik” mellem husene. Arkitekternes bebyggelsesplan fra april 1977 er det første, der nogenlunde ligner det endelige byggeri. H&S var villige til at begynde byggeriet, når der var købere til 17 af de ialt 26 huse.

Så blev gruppen større

Så nu var der basis for at udvide gruppen. Der blev holdt masser af møder i løbet af 1977, og kredsen af kommende bofæller voksede. Det var en svær proces for de ”oprindelige” medlemmer at udvide gruppen, men i efteråret 1977 blev det hellige tal 17 nået – men nu var der kun 2 af de oprindelige familier tilbage.

Byggeriet går igang

I oktober 1977 ændrede H&S deres overslagspris på 16,1 mio kr til at være et bindende tilbud. Der blev afsat 920.000 kr til at bygge fælleshuset med uindrettet førstesal, og de enkelte huse skulle koste 500-700.000 kr, afhængig af størrelse. Rækkehusenes ydre rammer lå fast, det var aftalt, at husene skulle være “nøglefærdige” og have en standard svarende til almennyttigt byggeri, og nu startede et langt, sejt træk med at forhandle alle mulige detaljer.

I efteråret og vinteren 1978-79 var byggeriet godt i gang, og vi holdt øje med, hvordan de grå betonelementer blev rejst på den plørede byggegrund. Der var en del erfarne bygningsingeniører blandt de kommende bofæller, så vi kunne påtale større og mindre byggefejl undervejs i processen. Fælleshuset var det sidste hus, som blev bygget, og i februar 1979 holdt vi rejsegilde i et råkoldt fælleshus.

Indflytning

I marts 1979 flyttede de første beboere ind i hus nr 1, og de sidste beboere flyttede ind i juni 1979. Husene var ikke malet udvendigt, der var ikke anlagt haver, jorden fløj rundt, og alt var gråt og brunt. I efteråret blev husene malet i den gule farve, som de stadig har, græsset blev sået, og der blev plantet æbletræer og frugtbuske rundt om hele bebyggelsen. I hvert gårdrum blev der også plantet et stort træ og 2 ”ammetræer” (som senere er fældet).

Stamgrupperne

På et møde i april 1979 valgte vi de første ”stamgrupper”, som blev skelettet i vores arbejdsfordeling fremover. Dengang var der 10 stamgrupper. Navnene på de første grupper var “pattedyr”, så de hed Sabelkattene, Jærvene, Malegukkerne, De røde ræve, Panterne, De stribede jaguarer, Losserne, Skunkene, De gule ulve og Grinderne.

Madlavning i fælleshuset

Vi startede madlavning i fælleshuset ugens fem hverdage. Vi benyttede et pointsystem, hvor man, udover prisen for maden, ”betalte” et point for at spise og så ”tjente” vi point for det antal voksne, vi lavede mad til. Ideen var god, synes vi, men desværre blev der ret hurtig nogle, der havde frygtelig mange minuspoint men som ikke lige havde tid til lave mad, så ret hurtigt ændrede vi til det nuværende system, hvor stamgrupperne er ansvarlige for madlavningen mandag til torsdag i en uge ad gangen. 

Børnepasning

Da vi flyttede ind, havde vi rigtig mange børn i fem/seks års alderen, som skulle starte skole snart. De var tilflyttere fra andre kommuner, og Farum kommune kunne ikke tilbyde dem institutionspladser. Derfor etablerede vi vores egen børnepasning, hvor vi på skift påtog os tjansen, markeret med et flag ved køkkendøren. Så vidste ungerne, hvor de skulle søge hen om morgenen, inden de skulle i skole, og når de kom hjem fra skole et par timer senere var der pasning i fælleshuset. Det var sådan, vores nuværende eftermiddagsordning startede. Vi havde osse et kaffeskilt, som man kunne hænge udenfor, hvis man gerne ville ha` besøgende til formiddagskaffen.

Baren

Kort efter indflytningen etablerede vi ”Baren”. Den havde åbent et par aftener om ugen fra 21.30 med skiftende bartendere. Så var der billardturneringer og alm. øldrikning.

Brugsen

Allerede da vi planlagde Fælleshuset, havde vi afsat et kælderrum til ”Brugsen”, hvor vi har plads til at opbevare kolonialvarer, som vi indkøber i fællesskab. I starten var vi direkte medlem af FDB (det var inden, de skiftede navn til Coop), og der blev anskaffet mange cykler, symaskiner, møbler og madvarer til indkøbspris. I flere år havde Brugsen en filial i form af et vinlager i en stor kiste hos Aage og Vibe, hvor man kunne hente vin til fredagsmiddagen og festerne. Nu findes der jo flere leverandører, som tilbyder online indkøb med levering, så Brugsen eksisterer stadig.

Og nu er der gået 40 år

Efter 40 år må vi konstatere, at det lykkedes at etablere en utrolig robust og funktionsdygtig organisation, som har dannet rammen om rigtig mange menneskers liv. Af de oprindelige beboere er kun 2 tilbage, men alligevel er det let at genfinde rigtig mange af de oprindelige tanker og arbejdsmetoder i Stavnsbåndet anno 2019.