Drømmen om alternativ familien

Drømmen om alternativfamilien og lighedssamfundet


Stamgrupperne

Stavnsbåndets mødre og fædre mødtes d. 7. januar 1979 på Stavnsholtskolen medbringende madpakker og drikkevarer for at diskutere det fællesskab, som var ved at blive opført få hundrede meter derfra.


I oplægget til mødet stod bl.a: ved at danne en ”alternativfamilie” får vi mulighed for at modarbejde den traditionelle rollefordeling i kernefamilien, fordi par og forældre/børn deltager i forskellige gruppers arbejde.


I Stavnsbåndet blev alternativfamilien først og fremmest realiseret i stamgrupperne, som skulle supplere den traditionelle kernefamilie. Stamgrupperne dannes ved lodtrækning en gang om året og består af 8-10 voksne og et antal børn. En familie er fordelt på flere stamgrupper, kun de mindste børn er sammen med en af forældrene. Stamgrupperne mødes en gang om måneden, hvor de fordeler de praktiske opgaver med madlavning og rengøring af fælleshuset og diskuterer emnerne, som er på dagsordenen til næste ”bondemøde”.


I stamgrupperne er deltagerne helt på lige fod. Mænd og kvinder har samme roller og ansvar for maden i fælleshuset, for rengøringen og for græsslåning og snekastning. Sådan var det for 40 år siden, og sådan er det i dag. Stamgrupperne er stadig rygraden i fællesskabet. Der sker selvfølgelig tilpasninger hen ad vejen. F.eks. er nogle stavnsbønder blevet ældre og kan ikke klare en fuld madlavningsopgave. De følges så med en anden voksen, sådan at der er 3 til opgaven. Græsslåning og snekastning klares i dag af en specialiseret udegruppe, hvor der er flest mænd.

 

Lighedssamfundet

Sammen med drømmen om alternativfamilien bygger Stavnsbåndet også på en drøm om et smågruppebaseret lighedssamfund.


I oplægget fra 1979 beskrives den på følgende måde:

- når konkrete opgaver løses i små grupper, får man nær kontakt og gensidigt ansvar over for hinanden

- børnene kan bedre inddrages i den lille gruppes arbejde

- klikedannelser modvirkes, da stamgrupperne dannes ved lodtrækning

- når folk får arbejdsopgaver, uanset om de er dygtige til arbejdet eller ej, modvirkes ”ekspertvældet”


Som med alternativfamilien er drømmen også realiseret her med nødvendige ændringer og justeringer. Vi mødes stadig med skiftende bofæller omkring madlavningen i fælleshuset. To-tre voksne og måske et par børn mødes og beslutter, hvilken mad der skal laves, skriver det i madbogen, køber ind, laver og serverer maden og vasker op bagefter.


Ekspertvældet er dog genopstået delvis i særlige ”interessegrupper”, hvor bofællerne melder sig til det, de er gode til og derfor kan lide at gøre. Gitte tager sig af billeder og udsmykning af Fælleshuset, Toke tager sig af trampolinen og bordtennisbordet, Birgit og Merete og Lærke holder møder med børnene, osv. osv.


Hvad er en drøm?

Unge vil nok rynke på næsen af påstanden om, at hverdagene kan være fulde af realiserede drømme og samtidig stadig være hverdag. Men når man bliver ældre, ser man at drømme og idealer ikke erstatter en hverdag, man ser at man faktisk har realiseret nogle af ungdommens drømme, men at der stadig er behagelige og ubehagelige opgaver i livet, at mennesker bliver ved med at være forskellige, og at det ikke kan være anderledes.


På den måde er Stavnsbåndet en realiseret drøm. En moderne landsby med løbende problemer som takles, med sammenhold og dynamik. De politiske og religiøse utopier har milliarder af menneskeliv på samvittigheden.


Stavnsbåndet har bidraget til et bedre og gladere liv for flere hundrede mennesker.