Energifællesskab 2024


November 2024:

Bofællesskabet Stavnsbåndet som energifællesskab – teknologivurdering og analyse af solceller på Stavnsbåndets tage


Bofællesskabet Stavnsbåndet har fået økonomisk tilskud fra Energistyrelsens ”Pulje til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling”.


Støttemidlerne er brugt til konsulentbistand på tre områder:

  • at vurdere teknologiske muligheder,
  • at tilvejebringe et overblik over regulatoriske forhold, samt
  • at gennemføre en scenarieanalyse af forskellige solcelleløsninger på Stavnsbåndets hustage og carporttage.


Formålet med projektet er at forberede et grundlag for, at Stavnsbåndet kan tage stilling til investering i solceller til at dække beboernes fælles og individuelle elforbrug i forbindelse med, at hustage og carporte snart skal udskiftes.

 

Projektet gennemføres i samarbejde med Furesø Kommune, foreningen Energitjenesten, konsulentfirmaet Ea Energianalyse, foreningen Vedvarende Energi, landsforeningen bofællesskaber.dk, operatøren Monta, der står for afregningen af SB’s el-biler, og endelig studerende på Aalborg Universitet. Bjarne Juul-Kristensen fra Stavnsbåndet er projektleder.


Læs sammenfatningen.