Balancen mellem det fælles og det private

Bofællesskabet

Stavnsbåndet

Balancen mellem det fælles og det private


  • Jeg har lært, at det tætte liv i bofællesskabet har frembragt et behov for, i kortere eller længere perioder, at jeg trækker mig tilbage socialt.
  • Efter jeg er blevet stavnbonde, har jeg opdaget nye sider af mig selv. Jeg trives med det foranderlige og nære fællesskab med andre, men kan bedst være i det, når jeg nærer mig selv med fordybelse, tid og ro i mit eget selskab. I det tætte møde med andre, som bofællesskabet er, opdagede jeg dette behov hos mig selv. Alle de små, daglige møder med andre bønder, på stierne, i vaskekælderen, ved trampolinen, ved middagen, giver nye synspunkter og perspektiver på livet både i og uden for vores lille fællesskab. Det kræver tid for sig selv og refleksion. Hvem er jeg og hvad mener jeg? Tak for det
  • Mit eget billede af mig selv er blevet udfordret. Jeg har altid tænkt på mig selv som én der har meget let ved at være sammen med folk - at det ikke krævede meget energi af mig. Men det synes jeg det gør. Det er ikke altid så let at være samme med selv de sødeste venner som jeg tænker det burde være. Det er jeg ved at acceptere ved mig selv, og synes det er ok. Stavnsbåndet hjælper mig med dette, ved at holde af mig alligevel. 
  • Det som jeg har lært om mig selv ved at bo i bofællesskab er, at jeg på trods af et stort behov for at være alene, har et meget stort behov for at vide og mærke, at jeg er en del af et fællesskab. I de perioder hvor jeg kommer til at trække mig for meget pga. arbejdsbelastning og uddannelse, kan jeg blive lidt trist. Således har jeg lært, at jeg har et stort behov for at have samhørighed, hvilke skaber glæde og livskvalitet for mig. Mine børn siger også, at det bedste vi har gjort for dem er, at vi flyttede til Stavnsbaandet.
  • Om mig selv har jeg lært, at jeg gerne vil have et sommerhus.

 

Vi betyder meget for hinanden – og hjælper hinanden

  • Da jeg har boet her så længe og kun en enkelt gang eller to har overvejet noget andet, må det være fordi den nære kontakt med mine bofæller, betyder meget for mig. Vi hjælper hinanden og tager hensyn.
  • Jeg har lært, at godt naboskab er afgørende for mit velbefindende. I det hele taget, at være sammen med mennesker på en ordentlig måde. På én gang forpligtendeog uforpligtende. Min mavefornemmelse første gang jeg var her, var den moderne landsby. Man kender hinanden og passer på hinanden, men der er højere til loftet. Den kombination fandt jeg her, da vi selv flyttede herud. Det jeg har lært om mig selv er, at det nytter noget at holde fast i godt naboskab, at dyrke det og at det er som andre forhold - det kræver næring, for at det skal kunne gro, men at det er det hele værd, da man får det 10 fold igen.
  • Det har overrasket mig, hvor godt det er at spise dejlig mad sammen med søde naboer.
  • Jeg holder meget af den tryghed stavnsbåndet giver. Jeg har meget på fornemmelsen, at vi er der for hinanden, hvis nogen er i en krise. Jeg holder meget af fornemmelsen af, at der er nogen for min familie, hvis jeg er i krise. Jeg er overrasket over, at den fornemmelse er så klar. 
  • I starten var jeg mest overrasket over at få så mange venner, som ville mig og min familie det så godt. At alle døre stod åbne for os. At jeg bare kunne spørge om hjælp eller råd, og så fik jeg det, bare sådan. Senere overrasker det mig igen og igen, hvordan vi sammen kan finde værdi i at rumme hinandens forskelligheder. Det ser jeg for eksempel i, at ting tager lang tid. Vi snakker længe om noget inden vi handler - vi skynder os langsomt her

Copyright @ All Rights Reserved