Fælleshuset

Bofællesskabet

Stavnsbåndet

Fælleshuset


Vores fælleshus ligger midt i bofællesskabet og er rammen omkring en masse fælles aktiviteter. Huset er på i alt 450m2 fordelt på 1. sal, stue og kælder.


1. salen er der tumlerum til de mindre børn, 2 gæsteværelser og en stue til møder, yoga, m.v.


I stueetagen har vi køkkenet og det store spiserum.


Kælderen rummer værkstedet, fælles vaskeri, ”Brugsen” med kolonialvarer, tonse-rum for de unge med bordtennis, boksebold, m.v., og fælles cykelkælder.



En typisk torsdag i fælleshuset ser fx sådan ud:

  • Dagen igennem er der bofæller, som bruger vaskeriet
  • 15.30 sørger aftenens kokke for, at der er the, kaffe og franskbrødsmad til de børn og voksne, som har brug for lidt mad og snak
  • 18.00 (18.30 om sommeren) serveres der aftensmad til de bofæller, som på forhånd har meldt sig til middagen. Det er typisk 40-50 personer. Betalingen til kokkene klares via MobilePay.
  • Efter maden løber de mindre børn udenfor eller ovenpå til Tumleren, hvor de leger, indtil forældrene kommanderer dem hjem i seng
  • 19.45 er der yoga på 1. salen, hvor et hold på 6-10 bofæller bruger 1½ time sammen

  

Copyright @ All Rights Reserved